Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Gå til betaling
Menu
  • Log ud
  • Revival V67S 20w/50
    Revival V67S 20w/50
    Mineralsk motorolie med meget højt indhold af slidbeskyttende ZDDP.

    Gearkasser - racing og gade

    Meget slidstærk olie til ældre manuelle gearkasser, der kræver 20w/50 motorolie - også til racing brug. Motorolier blev tidligere anvendet meget i gearkasser, da olierne var skånsomme over for kobber, messing og bronze - og samtidig gav et godt gearskifte under varierende temperaturforhold. Men motorolierne har en ofte utilstrækkelig slidstyrke til brug i gearkasser.

    Derfor anbefaler vi anvendelsen af Revival V67S 20w/50. Med dens ekstra indhold af slidbeskyttende additiver har vi kombineret de bedste egenskaber fra motorolien med den højere slidstyrke i en gearolie. 

    Motor

    Vantage har udviklet denne olie for at imødekomme problemet med motoroliers slidbeskyttende effekt på klassiske motorer og racer motorer med flade knastfølgere.

    På hver rotation af knasten vil oliefilmen et kort øjeblik blive trykket væk mellem knast og knastfølger. Anti-slidadditiver i olien skal her danne en beskyttende overflade, der forhindrer erosion af metaloverfladerne på knast og knastfølger. Slidproblemet øges med stigende tryk på knastfølgerne - dvs jo skarpere knast, jo større ventiler, jo hårdere ventilfjedre, jo større tryk og jo mere slid - dvs problemet er størst på store V8 motorer samt på racer motorer og andre tunede motorer.

    Problemet er størst på relativt højtydende motorer samt på stødstangsmotorer med mekaniske ventilløftere, men opstår også på motorer med hydrauliske ventilløftere og overliggende knastaksel. På mere moderne motorer elimineres problemet gennem andre ventilarrangementer, andet materialevalg og lavere tryk på ventilløfterne.

    En del af anti-slidadditiverne er samlet i en nøje sammensat pakke af zink-, fosfor og svovlforbindeler, der reducerer friktion og slid. Pakken betegnes ofte ZDDP.

    Af hensyn til forurening af katalysatorer, har API for år tilbage sænket det højest tilladte indhold af ZDDP i API klassificerede motorolier - det dækker reelt alle tilgængelige motorolier på det europæiske marked.

    Indholdet af anti-slid additiver i Castrol Classic olierne ligger helt op til grænsen fastsat af API, mens moderne brændstofbesparende olier ligger langt under. Castrol Classic XL 20w/50 giver samtidig en ganske tyk og stærk oliefilm for øget beskyttelse.

    For at reducere slidet på knastakslerne, har vi udviklet "Revival V67S", der er en modificeret klassisk mineralsk 20w/50 olie med forhøjet indhold af anti-slid additiverne. Indholdet af de slidbekyttende additiver er dermed bragt på niveau med de mest slidstærke motorolier fra 60'erne og 70'erne.

    På grund af det høje indhold af slidbeskyttende additiver, kan olien ikke klassificeres efter API reglerne og olien må under ingen omstændigheder anvendes i en motor med katalysator.

    SAE 20w/50
    Pris ved 1 396,00 DKK

       Vis med moms
    Vælg emballage
    «-Tilbage
    Revival V67S 20w/50
    Anbefal
    Print

    I forbindelse med køb på VantageRacing.dk er du velkommen til at kontakte vores tekniske rådgivning
    på 48 28 18 86, hvis du er i tvivl om produktvalget.